M5 Varde 1 v3

Maskinsten

Maskinsten står skarpt

 

Maskinsten fra Gørding Klinker er kvalitetssten, som alle vores mursten er de fremstillet på Villemoes Teglværk af lokalt opgravet ler og med Danmarks højeste temperatur i ovnen.

Det, der kendetegner maskinsten, er at alle stenene har helt ens facon. Kanterne er knivskarpe og giver derfor et roligt og homogent udtryk. Den tekniske kvalitet og holdbarhed er det samme som vores øvrige mursten. 

Forskellen mellem de enkelte varianter af maskinstrøgne sten Gørding Klinker opstår i sorteringen. Den helt rene variant hedder M4 - her har alle mursten præcis samme farve og ingen sten er overbrændte.

Flere varianter - samme høje kvalitet

Uanset hvilken variant af maskinsten fra Gørding Klinker, du vælger, får du samme høje kvalitet - og samme helt skarpe udformning af hver enkelt sten. De maskinstrøgne sten er navngivet med et M samt et tal, for eksempel M4. Forskellen mellem varianterne er sorteringen af stenene der efterlader flere eller færre sten, der afviger farvemæssigt og hermed er med til at skabe præcis det udtryk, du ønsker til dit byggeri.

Farve og udtryk holder "evigt"

Uanset variant kan du stole trygt og roligt på, at det flotte murværk holder sit udseende nærmest evigt. Det er en stor fordel - ikke mindst hvis dit hus med årene trænger til en om- eller tilbygning. Og bare rolig. Hvis du ikke selv kan huske, hvilken variant, du i sin tid valgte - så kan vi hos Gørding Klinker sikre, at du får et flot og ensartet resultat.